Barista-smilet

Jeg hørte i P1 den nykårede Barista-verdensmester Jonas Gehl fortælle at der vurderes på bl.a. smil og øjenkontakt til præsentationen af kaffen for smagsdommerne i den lige afholdte verdensmesterskab Barista i Danmark. Faktisk var ”stage-presence”, smil og øjenkontakt de første bedømmelseskriterier som Jonas nævnte i beretningen om dømme-processen. Det fik mig til at trække på smilebåndende. På trods af at jeg underviser i personlig kommunikation, bl.a. smil, mener jeg at det vigtigste må være hvordan kaffen smagte, og ikke om bryggeren smilte. Men sagen er at mennesker, og dommerne, bliver stærkt påvirket af, om der er smil eller ej. Det ligger i, at vores vågne hjerne, uvildigt, hele tiden holder øje med hvordan vi skal tolke den situation vi befinder os i. Møder vi et sandfærdigt smil bliver vores hjerne beroliget; her er der ikke farligt at være. Denne beroligelse er, i selve situationen, det der tilfredsstiller os mere end smagen af kaffen, og derfor er Jonas optaget af denne del af bedømmelsen. Der findes en interessant Ted-talk med forskeren Lisa Feldman Barrett om hvordan skabelse af følelser dominerer vores liv, bare google hendes navn og den kommer frem.