Det værste er at tabe ansigt.

Når vi begår en fejl, er det værre at vi taber ansigt end at vi skal rette op på fejlen. At tabe ansigt er en følelse der melder sig så snart nogen stiller spørgsmål ved det vi gør, og vi går næsten automatisk i forsvar. Fejlen kan være af faglig eller professionel karakter, men selve følelsen af at tabe ansigt, har ikke at gøre med vores faglighed eller vores professionalisme. Følelsen er menneskelig. Følelsen bunder i vores selvværd og vores angst for at miste gode relationer. Vi vrider os i mange mulige svar og forsvar bare for at kunne stå frem som et godt menneske igen. Det gør det svært at tale om det der gik galt. I mange tilfælde kan fejlen dog rettes. I mange tilfælde vil andre gerne hjælpe os med at rette fejlen. Det vigtigste er at vi siger undskyld, og indrømmer at vi begik en fejl. Caseplay hjælper professionelle med at gennemskue hvilken rolle den personlige kommunikation spiller i forhold til at få gode faglige relationer, og hvor vigtigt det er at erkende at vi alle kan begå fejl. Ikke at der nødvendigvis begås færre fejl af den grund, men det bliver væsentligt nemmere at tale om dem.