Er der tid til arbejde med høje følelsesmæssige krav?
Midt i processen med at skrive denne artikel om arbejdet med høje følelsesmæssige krav bliver jeg forstyrret af en nyhedsudsendelse i TV2 Kosmopol den 14. januar 2025 kl. 19:30. Et indslag med hjemmehjælperen Heidi Wieser.
Hun udpeger omsorgssvigten i hjemmeplejen med eksempler på umenneskelige arbejdsvilkår. Det drejer sig om den tid der er sat af til de enkelte ydelser. Vi ser på skærmen en køreliste med minuttal på ydelserne. 5 minutter til personlig hygiejne, 5 minutter til rengøring og 2 minutter vejtid, det vil sige, at komme ud af døren fra den ene til at komme ind ad døren hos den næste borger. Minut-tyranni som Heidi kalder det. Hun skildrer en arbejdsdag hvor hun er bagud hele tiden og ingen tid har til spørgsmål fra borgerne. Hun inddrager sin frokostpauser for at kunne nå sin køreliste nogenlunde.
En grænseoverskridende oplevelse
Heidi fortæller om en oplevelse, hvor hun er ude med en kollega hos en dement borger der skal hjælpes på en toiletstol. Borgeren græder fordi hun er utryg på toiletstolen der står midt i hendes stue. Det går ikke hurtigt nok og borgeren kommer ikke af med sin afføring indenfor den afsatte tid. Heidi beskriver hvordan kollegaen siger til borgeren “nu kør vi, og så kommer vi tilbage”. Heidi beskriver det som “larm i sit hovede” at de skal efterlade borgeren i denne ydmygende tilstand. De kommer tilbage efter 45 minutter og finder borgeren stadigvæk siddende på toiletstolen midt i stuen. Heidi beskriver oplevelsen som grænseoverskridende, og vi ser på hendes ansigtsudtryk at det har været lige præcist det hun siger, en grænseoverskridende episode.
Denne case skriger på den første forudsætning for et sund arbejdsmiljø: at rammerne er i orden, i dette tilfælde, at der er tid til at agere som den medarbejder man gerne vil se i spejlet.
God kommunikation og tid til det.
Jeg skriver artikler om arbejdsmiljø ud fra mit arbejde med kommunikationstræning. Egentlig skulle artiklen handle om god kommunikation med borgere med høj følelsesmæssige krav, fordi det er det jeg og mine skuespillerkolleger holder kurser om i kommuner og i den private sektor.
Men det giver ikke mening at skrive om og undervise i god kommunikation, når vilkårene for god kommunikation slet ikke er tilstede.
Rammerne for god kommunikation
Minut-tyranni sætter en ramme, hvor den psykiske belastning for både borgeren og hjemmehjælperen allerede er grænseoverskridende, inden der overhovedet er kommuniceret et eneste ord.
At opleve at man skal efterlade et lidende menneske fordi man skal afvikle en tidsplan der føles forkert er for højt et følelsesmæssigt krav, når man er på arbejde.
Borgerne bliver svigtet og personalet siver
Og det er vel og mærke først og fremmest borgeren der her efterlades af systemet på en uværdig måde. Det er borgeren der bliver ydmyget og svigtet i første omgang.
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældresagen siger “vi er tæt på hvor hjælpen er meningsløst, og det kan bl.a. ses af den store medarbejderflugt og det høje sygefravær.”
Tanja Nielsen, sektorformand i FOA siger at deres medlemmer gør alt det bedste de overhovedet kan, ud fra de rammer de bliver stillet til rådighed.
Heidi siger i udsendelsen “Jeg laver så meget halvt arbejde.”, som en beskrivelse af sin psykiske belastning. Og det taler ind i det som forskning har vist, at mennesket får det psykisk dårligt når det ikke kan føle en vist tilfredshed i forhold til det stykke arbejde det har gang i, eller har afsluttet.
Hvor vil jeg hen med denne artikel?
Jeg vil mene at der er god grund til at se arbejdsmiljølovgivningen efter i sømmene, om der kan specificeres krav til den indflydelse medarbejdere skal have i forhold til den tid de bruger, når det gælder arbejde med sårbare borgere eller kunder mv.
Arbejdstilsynets definitionen på arbejde med høje følelsesmæssige krav
I bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø defineres høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker som arbejde, der indebærer direkte eller indirekte kontakt med mennesker, herunder borgere og kunder, og hvor kontakten stiller høje krav til at:
- sætte sig ind i, rumme eller håndtere disse menneskers tænkning, følelser eller adfærd
- håndtere eller skjule egne tanker eller følelser eller
- tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, der arbejdes med.
Prøv lige at passe disse krav på situationen som oplevet af Heidi Wieser, øverst i artiklen.
I den situation er det tiden der styrer hvordan den grædende borger bliver behandlet. Tidskravet tvinger Heidi og kollegaen til nøjagtig det modsatte af hvad de ifølge bekendtgørelsen bliver rådet til.
På Branche Fælleskab Arbejdsmiljø – BFA´s hjemmeside, www.godtarbejdsmiljo.dk skrives om forebyggelse af belastende situationer med 4 gode råd.
Blandt disse 4 råd:
Tid – at der er afsat den nødvendige tid til at varetage kontakten med borgeren, kan medvirke til at den ansatte har bedre forudsætninger for at etablere en god relation til borgeren, og at kontakten dermed bliver mindre belastende.
Lad os først få det med tid og ordentlige rammer på plads, så det giver mening at fokusere mere på den gode kommunikation mellem borgere og hjemmehjælpere.
Indflydelseshjulet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Hvis man googler Indflydelseshjulet, og vælger nfa.dk, så finder man et samtaleværktøj, indflydelseshjulet. Det hjælper ledere og medarbejdere med at kunne tale sammen om medarbejderne har indflydelse på de rigtige ting.
Vi hopper ind i ønskescenariet for fremtiden
OK. Nu laver vi det trick som den positive psykologi har lært os: hop ind i den tilstand du ønsker dig, og beskriv hvordan du har det der?
Vi forestiller os at Heidi har fået indflydelse på sin opgaveløsning og at antallet af kolleger er op på den gode normering.
Hun klarer sine opgaver godt og nyder at hun kan smile. Der falder en sjov bemærkning i nu og næ og nogle af borgerne kan hun godt få til at grine lidt en gang i mellem.
Hun har én borger, en ældre mand, som nogle gange kommer lidt for tæt på og virker anspændt, ham er hun ikke helt tryg ved. Hun ved ikke helt hvordan hun kan holde ham på afstand på en god måde. Men, hun glæder sig til at der i næste uge er en kursusdag om kropssprog og personlig kommunikation, hvor hun har tænkt sig at bringe det op. Det er også godt med et afbræk i sin hverdag og hvor hun kan få et godt grin sammen med sine kollegaer. / Joost Alexander, januar 2025