Hvis du vil overbevise andre om dit synspunkt, virker det autentisk og tillidsvækkende, når du benytter argumenter der har bund i dine egne oplevelser, eller i det du hører fra andre om deres oplevelser.
Det var blandt andet noget som gav præsident Barack Obamas taler gennemslagskraft.
Jeg tænker på den aktuelle debat om sexismekulturen. Den er for mange et emne hvor der søges efter regler, tiltag, kultur- og holdningsændringer der skal gælde for mange mennesker.
Det ligger lige på tungen til at sige: “Jeg synes, at mænd skal ……” Eller: “Jeg synes, at man i alle virksomheder skal…”. Men argumenterne for disse synspunkter kan med fordel referere til specifikke situationer, konkrete oplevelser af bestemte personer i bestemte situationer. Et eksempel: “Min ven oplevede forleden, at komme sin kollega for nær ved at lægge sine hænder på hendes skuldre, mens han stod bag ved hende ved et bord hvor de talte om et design der lå fremme”.
Det er et bedre eksempel i en debat end at sige: “Mænd tror bare de kan tage på kvinder som de har lyst til”. Det er stærkt at blive ved det konkrete eksempel og tale ud fra det. Debatten bliver mere nærværende ved at spørge: “Hvad kunne min ven gøre i situationen?”, i stedet for: “Hvad skal mænd gøre?” Mit tip her er, at du prøver dig frem. Når du skal argumentere for din holdning, prøv om du kan finde et eksempel som andre nemt kan forstå, og tal ud fra det. /Joost Alexander