Hvad betyder Mettes ældrelov for ældreplejen?

af | jan 7, 2022 | Arbejdsmiljø, kundeservice

Reager-naar-du-bliver-nedgjort

En ny ældrelov

Mette Frederiksens planer for en ny ældrelov vil få konsekvenser for, hvordan kommunikationen i ældreplejen skal prioriteres. Mindre dokumentation og regulering i ældreplejen vil medføre at kommunikationen om, hvordan den enkelte medarbejder varetager sine opgaver hos borgeren, skal være i højsædet. Mere hjerterum end kontrol, mere sund fornuft end regulering vil betyde at tingene bliver gjort forskelligt, som Mette sagde i sin nytårstale. Kommunikationen skal sørge for, at den forskellighed giver vores ældre den bedst tænkelige pleje og omsorg.

Flere ufaglærte

Når der samtidigt bliver lagt op til at flere ufaglærte, eller måske meget kort uddannede mennesker skal skubbes på til netop at tage arbejde i ældreplejen, stilles der endnu større krav til kommunikationen. En dygtig kommunikation blandt kollegaerne, mellem lederne og de nye ansatte og ikke mindst mellem borgerne og dem der har ansvaret for, at alt går som det skal, skal sikre at de nye kræfter trives i deres udvikling, og, ikke mindst, at de dygtige bliver.

Pårørende

I Mette Frederiksens nytårstale lægges der også op til, at de pårørende skal være mere sammen med vores gamle. Dem der arbejder i ældreplejen ved, at det også medfører at flere vil ytre deres mening om hvordan plejen og omsorgen for deres kære ældre skal være. Det er ikke svært at forestille sig, at de fleste af disse henvendelser drejer sig om klager og bekymringer for hvordan den ældre trives med den pleje der ydes. Det kræver en klar og kærlig kommunikation, at få dette samarbejdet til at glide.

Uddannelse

Det er Mette Frederiksens regeringsparti, der er kendt for at råbe op om uddannelse, uddannelse og uddannelse, og jeg håber for ældreplejen, at dette tages alvorligt. Skal flere kort uddannede arbejde i ældreplejen, skal der investeres og uddannes i en dygtig kommunikation, der fremmer den ønskede forbedring i ældreplejen bedst muligt.