Klagehåndtering

Klagehåndtering – kursus

På mange arbejdspladser vil det være en del af dagligdagen at stå over for personer, der vil klage eller reklamere over noget. Hvis den ansatte reagerer uprofessionelt, kan det skræmme kunderne langt væk og være årsag til, at der spredes uheldig omtale. På kurset træner vi dit personale i at reagere på klager med indlevelse og overskud. Det skaber tilfredse kunder, der kommer igen.

Kurset laves lige til jer

Vores kursus i klagehåndtering bliver specifikt tilpasset til jeres virksomheds personale. Vi fokuserer på situationer, der kunne være hentet fra jeres hverdag, og vi bidrager med de relevante løsninger.

Mere om kurset:

Vi gør os umage for at sammensætte undervisningen, så den både er lærerig og afvekslende for deltagerne. Vi er professionelle skuespillere, og vi ser det som et vigtigt element i kurset, at klagesituationer opføres som små virkelighedsnære situationsspil. Deltagerne inviteres til at medvirke som aktører. Bagefter opfordrer vi jer til at reflektere over spillet og byde ind med løsninger. Undervejs sørger vi for at I – også på et teoretisk plan – får en dybere forståelse af de psykologiske mekanismer.

Det er vores erfaring, at den involverende teaterproces kan noget særligt: en ny færdighed eller handlemåde vil fæstne sig bedre hos kursisten, når den er oplevet og afprøvet i praksis.

Kurset omfatter følgende afsnit:

    • Konfliktforståelse
    • Brug af anerkendende kommunikation
    • Samtaletræning med instruktørerne i mindre grupper
    • Øvelser i kropssprog og stemmeføring
    • Strategier i forhold til tidsrøvende kunder

Det praktiske:

Deltagerantal: max 20 personer

Varighed: 1 eller 2 dage

Kursusleder og instruktør: Joost Alexander. En eller flere skuespillere/instruktører medvirker, alt efter gruppens størrelse.