Konflikthaandtering-chauffoer-caseplay

Konflikthåndtering for chauffører

Chauffører i Dansk Retursystem skal kunne samarbejde med mange slags butikspersonale de kommer ud til, og som ikke altid er gode til at kommunikere.

Resultat: vi har meget få kundeklager og ingen uløste konflikter! Jeg kan på det varmeste anbefale andre virksomheder at gøre brug af de kundskaber Caseplay og dermed Joost Alexander har til at bringe konflikthåndtering i øjenhøjde for den enkelte medarbejder!
Ivan lund Laustsen, Kørselsleder, Dansk Retursystem

Som led i et introduktionsforløb for chauffører gennemfører Caseplay et kursus i håndtering af vanskelig kundekontakt.
Chaufførerne afhenter retur-emballage i butikker, og oplever ofte situationer hvor sagerne ikke er klargjort til afhentning som aftalt.
Når butikspersonale skal gøres opmærksom på dette, er reaktionen ikke altid venlig og forstående.
Skal budskabet formidles nemt og forståeligt for det travle personale, skal der nogle gode kommunikationsevner til.
Caseplays program byder på teori om konfliktforståelse, øvelser i kropssprog og gennemspilning af udvalgte situationer hvor deltagerne kan øve sig i at levere den gode kommunikation.

Læs om vores kursus Konflikthåndtering for frontmedarbejdere>>

Jeg havde første gang i december 2013 og nu senest her i september 2014 den fornøjelse at samarbejde med firmaet Caseplay (Joost Alexander) i vore kursusmoduler for chauffører. Intentionen er og har været på disse kurser at den enkelte chauffør deltager i et tre dages kursus hvor virksomheden klæder dem godt på i to dage for hvad angår regler, normer, krav og forventninger, så de er bedre rustet til at give vore kunder og dermed sig selv en mere optimal hverdag.

På tredje dagen har vi så entreret med virksomheden Casplay (Joost Alexander) for at den enkelte chauffør kunne få afprøvet sine færdigheder, både nye og gamle, via situationsskuespil. Min oplevelse af disse seancer har været at vore medarbejdere er mødt op med mange forskelligartede fordomme og forventninger. Ja nogen er ligefrem mødt op med den indstilling, at de ikke skulle deltage i ”sådan noget pjat”. Her må jeg virkelig rose Caseplay og dermed Joost for sin meget humoristiske og ikke mindst professionelle tilgang til opgaven. Joost har en særlig evne til at kommunikere på alle niveauer, så det virkelig føles som en leg og dagen flyver af sted. Vi har nu afholdt flere af disse kursusmoduler for chauffører i hele DK og jeg har endnu ikke oplevet en eneste medarbejder som Joost ikke har kunnet trænge ind bag facaden hos. Jeg er af den klare overbevisning at vore chauffører virkelig nyder godt af disse værktøjer til konflikthåndtering som Joost lærer dem og ved at jeg/vi (ledelsen) deltager hver gang opnår vi også resultater når vi er tilbage i hverdagen. Resultat: vi har meget få kundeklager og ingen uløste konflikter! Jeg kan på det varmeste anbefale andre virksomheder at gøre brug af de kundskaber Caseplay og dermed Joost Alexander har til at bringe konflikthåndtering i øjenhøjde for den enkelte medarbejder!
Ivan lund Laustsen, Kørselsleder, Dansk Retursystem