Kropssprog inspirerer kommunale ledere

Kropssprog inspirerer kommunale ledere

KL fordrer at de kommunale ledere skal hvile i sig selv, have gennemslagskraft og skabe mening og retning der knytter mange perspektiver sammen.

“Det var en fornøjelse at opleve Joost! Han var velforberedt og engageret, og det var tydeligt at lederne var glad for at blive inddraget i form af øvelser og kunne tage imod hans gode råd om, hvordan de kan bruge deres kropssprog i deres lederjob”
Rasmus Onslev Kremmer, journalist i KL

Caseplays direktør Joost Alexander holdt oplæg på KL´s ledertræf i Kolding der gav krop til KL´s opfordring. Hvordan omsætter du dine evner, at du hviler i dig selv, at du har gennemslagskraft og at du skaber mening og retning, i din direkte kommunikaton, således det inspirerer medarbejdere og kolleger i den daglige drift?

Oplægget følgtes op med nogle fysiske øvelser hvor evnerne kom til udtryk i kropssprog og det mellemmenneskelige møde.

Joost Alexander faciliterede dialogen om hvad det betyder “at være sig selv”, “åbenhed”, hvordan man styrer sin energi, og det indre arbejde med at forholde sig til og reagere på forstyrrelser.

Feedback på oplægget var blandt andet, at tale om og lave øvelser med kropssprog og Personlig Kommunikation var inspirerende vinkler til at se på sit virke som leder.