Kropssprog styrer hjernen

af | nov 8, 2018 | Præsentation

Deltagere på et Caseplay kursus arbejder med kroppen. Ja, vi får varmen! Siden 2013 indgår der undervisning i at mærke kroppen, som en del af arbejdet med kropssprog i vores kurser. Deltagerne guides igennem en række øvelser der har til formål at mærke, aktivere og styre helt bestemte kropsdele, i såkaldte isolationsøvelser. Det er der flere grunde til. 1) Deltagerne bliver bevidste om at de har mange steder i deres krop til rådighed hvorfra de kan styre og forme deres kropssprog, for dermed at kunne lægge mere vægt bag det budskab de nu skal ud med. 2) Bevidsthed om og kontakt til kroppen skaber større balance i tilstedeværelsen. Når følelserne fx begynder at udstøde adrenalin i kroppen, og der øges risiko for at man gør eller siger noget man senere fortryder, kan øget bevidsthed om kroppen sætte en stopper for dette. 3) Bevidsthed om kroppens udtryk skærper hjernen til at forholde sig til hvordan et budskab skal formidles. Hjernen er først og fremmest optaget af indholdet af budskabet. Men når der opstår rum til at forholde sig til hvordan budskabet formidles og man tænker over hvor man skal være, hvilket signal man vil sende, om man vil bruge en talerstol eller bevæge sig frit på scenen, om man vil sidde eller stå mm., så skærper tankerne om indholdet sig også. Hele formålet med budskabet, den effekt budskabet skal have, fx for relationen mellem afsender og modtageren, bliver gennemtænkt en ekstra gang når man forholder sig til kropssproget. 4) Og så skaber det stor glæde og velvære at kunne røre sig grundigt og intenst når man er på kursus. /af Joost Alexander