God Kommunikation betyder meget for vores velvære
En af de store gevinster vi tager med fra Corona-krisen er, at vi er bleven gjort opmærksom på hvor meget kommunikation betyder for vores velvære.
God kommunikation og online møder
At skulle kommunikere via online-værktøjer har vist mange hvad der vindes ved det, men også hvad der mangler når ikke vi mødes ansigt til ansigt.
Online konferencer og møder er meget målrettede. Alt der bliver sagt bliver sagt til alle og mediet rummer ikke at der foregår andet end det. Det nærvær, som normalt foregår ved bordet, de indtryk vi får fra hvordan folk bevæger sig og ansigtsmimikken på dem der ikke siger noget, alt det mangler pludseligt.
Det paradoksale er at kompetence og kommunikationsforbedring via kurser ofte netop drejer sig om at gøre kommunikationen mere målrettet, tydeligt og direkte. Implicit betyder det at det ikke målrettede, det utydelige og det indirekte af kropssprog, det følelsesprægede og det ufokuserede prøves at udradere, som var det et maleri der skal renses til perfektion.
Værdien af den nærværende ufokuserede kommunikation
Jeg håber at denne periode med påtvunget fravær af og mangel på levende nærvær, skaber fornyet fokus på værdien af netop dette nærvær, som er det essentielle del af den personlige kommunikation. Denne del af kommunikationen kan i øvrigt meget andet og mere end at give os det glade nærvær. Værdier som at føle sig tillidsfuld, føle sig givende, føle sig god nok, føle sig elsket, føle sig værdsat og værdifuld som kollega, alt det styrkes ved den personlige kommunikation der foregår under levende møder. I denne kontekst og som pendant til faglig kommunikation kan
det vel kaldes kvalitetskommunikation.
Selvfølgeligt er det konteksten der afgør hvor meget plads der er til det uformelle og det personlige. Er der tale om internt møde, kundekontakt, borgerkontakt, repræsentationsmøde mm.? Enhver kontekst kræver sit
Menneskeliggørelse af robotter
Jeg vil dog påstå at næsten alt kommunikation bliver bedre og god kommunikation, når der er plads til det personlige. Det måske bedste “bevis” for denne påstand er at en meget stor del af arbejdet med udvikling af robotter der kommunikativt skal interagere med mennesker består i at menneskeliggøre robotten, gøre robotten mere personlig. Efter at en specifik robot er udviklet til at kunne levere det indholdsmæssige, det som fagligt har været udgangspunkt for at skabe den, er det den menneskelige faktor der arbejdes på. Og det tager ikke meget tankekraft at forestille sig at des mere robotten virker menneskeligt og personligt, des mere vil vi acceptere at robotten erstatter det menneskelige.
God kommunikation versus dårlig kommunikation
Et andet godt “bevis” for vigtigheden af den personlige faktor i kommunikation er den skadelige virkning af dårlig kommunikation. Tænk hvor mange sygemeldinger i bund og grund har at gøre med at det driller med det gode arbejdsmiljø. Oplevelsen af ikke at blive set, manglen af nærvær i lederens formidling af opgaver, en kollega med dominerende adfærd…. listen over det der kan skure i kommunikationen, og som i mange tilfælde overskygger den faglige tilfredshed, er for langt til at opremse her.
God kommunikation på arbejdspladsen er ikke en statisk størrelse. Det der virkede nyt og godt for 10 år siden, virker slidt og trættende i dag. Anerkendende kommunikation blev introduceret med de bedste intensioner for arbejdsmiljø og relationenerne med kunder, patienter og borgere, og emner som spejling og tilkendegivelser af at man hørte hvad den anden sagde var interessante og læremålene i mange kurser. I dag er der ingen der gider høre på “jeg hører det du siger”.
God kommunikation i følge vores hjerner
God kommunikation bliver nødt til at flytte sig i samklang med hjernens ustandselige trang til udvikling. Selvom vores sjæl på samme måde som for 10 år siden er glad for, at den anden hører det vi siger, er hjernen på udkig efter andre og nye stimuli.
Hvis jeg standser op en stund og reflekterer over at Trump lige er bleven valgt til præsident af USA (dette afsnit skrives i november 2024), og hvis jeg tænker på den form for retorik og kommunikation som han bliver værdsat for af majoriteten af de amerikanske vælgere, så må det være tegn på at et nyt paradigme gør sig gældende i dag. Hvad er kvalitetskommunikation i dag?
Jeg vil nødig slå et slag for nedgørelse, latterliggørelse, skabe splid mellem vinder og looser, og at vi skal kommunikere som Trump gør, men jeg tror vi kigger ind i en tid hvor kommunikationen bliver mindre følsom og anerkendende end for 10 år siden.😉 /Joost Alexander