Maven kalder

Jeg ved ikke præcist hvad de gør, men jeg hører ofte folk sige, at de går efter deres mavefornemmelse. De taler om det som at det er en god ting at gøre. Det lyder ofte som om de har fundet en slags kompas for beslutninger, og en af slagsen som er populært at eje. Mavefornemmelsen. Det bruges i hver fald ofte som en antydning af at man har fundet et bedre kompas end ”at tænke sig om”, og bruge hjernen. I Caseplays arbejde med kommunikation er mavefornemmelsen også et ord der går igen i undervisningen. Og når vi bruger det, så mener vi den fysiske følelse i maveregionen der opstår eller forstærkes i en situation man befinder sig i. Og her er ordet “fysisk” afgørende. Fordi fysiske følelser er reaktioner der peger tilbage til hvad vi har lært og oplevet i vores liv, og som vi på den måde ”genkender”. Fysiske følelser peger i retning af hvad der var godt at gøre de første gange vi oplevede følelsen, ofte som barn. Når man siger at man går efter sin mavefornemmelse, vil det i princip betyde at man gør det man plejer, fordi det har vores mave det for det meste bedst med. Men det er ikke altid en god ide at bruge en fysisk følelse som et kompas for handlinger der har langt større konsekvenser for en selv og andre end at man får sin egen maven til at falde til ro. Der kan det nogle gange være bedre at spise en håndmad. Ikke dermed sagt at man ikke skal reagere på sin mavefornemmelse. Men man skal tage det for det det er, og tilkoble hjernen for at træffe en beslutning om hvad der skal ske. Hjernen er nemlig i stand til at tænke kreativt og nyt, og sætte det vi har lært og oplevet i et nyt perspektiv. Og det kan der komme langt bedre beslutninger ud af. Hvis din mavefornemmelse beder dig om at vide mere, så google ordet, det behandles i flere spændende artikler. /af Joost Alexander