12 kæppe blev skåret og afbarket af friskt træ i en lille flække i junglen i Surinam, Masiakriki, i april 2007. Jeg skulle sætte et Forumteater projekt om AIDS op i landsbyen og ville bruge kæppene i en øvelse. Jeg startede med at samle landsbyens kvinder og børn og håbede på legende vis at kunne komme ind på at lave skuespil og Forumteater. De 12 kæppe skulle bruges i en opvarmnings-øvelse hvor man (kvinde) giver de 1,5 m. høje kæppe fra hånd til hånd til hinanden i en rundkreds med 12 personer, således at der opstår en rytme, og alle kæppe skifter hånd samtidigt. Og, det skal foregå uden en Kaptain der slår takten. Det er fidusen. Det handler om at være super opmærksom på hinanden og kæppenes flow, for at få dette samarbejde til at glide. Når det funker opleves en stor følelse af at samspil, og er det en fryd at være med i øvelsen. De fleste danskere kender til optagelser af afrikansk dans hvor store grupper mennesker danser synkront til tromme. Jeg havde en antagelse om at disse efterkommerne af afrikanske slaver var super gode til fælles-rytme. Det var de ikke. I Masiakriki havde de ikke dyrket fælles musik og dans i flere generationer, og folk var elendige til at synge og føle rytme. Øvelsen var en stor fiasko til min store forbavselse, og gentagne forsøg over dagene gjorde det ikke bedre. I Danmark tager det ikke lang tid til at få en sådan øvelse til at fungere, og folk fatter hvordan hjernen og hånden skal koordineres til at få samspillet til at glide. Vi kan i Danmark virkelig være glade for at der indgår sang og musik i vores skolegang. Det gør det meget nemmere til at opleve samspil, at vi kan lege sammen som voksne og er opmærksomme på at alle kan være med. Projektet med forumteater i den Surinamske jungle blev i øvrigt reddet fordi der blev lovet penge til de deltagende kvinder. /af Joost Alexander
Øvelsen med de 12 kæppe
