Reager Fleksibelt

Reager Fleksibelt betyder at du, i en presset kommunikation, holder din første verbale reaktion så åbent som muligt og holder din indskydelse til at reagere med forsvar tilbage. Reager Fleksibelt taler i først omgang til din følelse af overskud. Dit overskud til at kunne lade være med at reagere unødvendigt hårdt. De fleste mennesker bider sig fast i det de siger og vil ikke vige fra det, i det de oplever det som et nederlag at trække i land. Og det er selvfølgelig træls at skulle blive til en der ofte må trække i land, fordi man, for ofte, reagerer for hårdt. Reager Fleksibelt  starter med en fysisk oplevelse af bevægelighed og afspænding. Følelsen af overskud til at reagere fleksibelt kan øges ved at mærke, opleve overkroppens bevægelighed, hovedets evne til at vende, nikke og neje, armenes frihed i skuldrene og albuerne, samt hændernes evne til at understøtte talen med velartikuleret gestik. Det starter med bevidsthed, det kan nydes og trænes, og det smitter af i en hensigtsmæssig kommunikation. Reager Fleksibelt er en pendant til Stå Fast, som blev beskrevet i vores sidste artikel. Øvelserne er inspirerede af Tai Chi-teknikken Pushing Hands. /Joost Alexander

Artikelen Stå Fast>>