Reagér når du bliver nedgjort

af | mar 23, 2021 | Arbejdsmiljø

Det gør en stor forskel, om din leder fortæller dig, at du har løst en opgave forkert, eller om han eller hun nedgør dig af samme grund.
Din leder nedgør dig, når du skal føle dig skyldig i ikke at tilfredsstille hans eller hendes forventning, udover at du konfronteres med, at der skal rettes op på opgaven.

Tænk at blive mødt med bemærkningen ”Jeg troede, at jeg kunne give denne opgave til dig, men jeg må indse, at det var en dum idé.”

Eller måske kan du genkende et par af følgende bemærkninger fra din arbejdsplads:

• Det var måske at forvente for meget, at bede dig om dette.
• Jeg savner noget ansvarstagen.
• Jeg troede, du sagde, du var god til dette her.
• Har du virkelig tænkt at bruge disse slides?
• Så må jeg bare selv gøre det.
• Kalder du dette at løse opgaven?

I psykologisk fagjargon kaldes disse bemærkninger for passivt aggressivt sprog. Det passive ligger i, at vedkommende ikke siger sin mening direkte, og skjuler sig i en offerrolle. Aggressiviteten ligger i, at du skal føle dig skyldig i tillidsbrud og er dømt ude. Kombinationen, det passivt aggressive sprog, afsporer den oplagte konstruktive samtale om opgaven der gik galt, til en konflikt om svigt. Du påduttes – indirekte – ansvaret for, at den anden – ”med rette” – føler sig svigtet.

Passivt aggressiv adfærd kan også komme til udtryk i nonverbale handlinger, stemmeføring eller kropssprog.

• Din leder kan pludselig give opgaver du plejer at løse til en anden
• Din kollega bliver mere lavmælt i den måde hun eller han siger ”god morgen”
• Du oplever, at der er mindre og tilbageholdt øjenkontakt med din kollega eller leder

Hvad kan der ligge bag den passivt aggressive adfærd?

Nogle ledere og kollegaer har kortere vej til at tale om skyld, når samarbejdet ikke går godt, end andre. Det hænger sammen med en af vores primære overlevelsesmekanismer: Vi har et medfødt behov for at høre til, og det kan medføre at vi ”tester” tilliden til dem vi er på arbejde med. Hvis en leder eller en kollega har en skuffende oplevelse i et samarbejde, kan det medføre en angst for ikke at slå til i fællesskabet. Man bliver påpasselig med at vise sin sårbarhed, og her kan det passivt aggressive sprog fungere som en form for værn. Der kan opstå et mønster, hvor det føles mere sikkert, ikke at investere i relationen. Per automatik holder man fast i, at det er den anden, der tager fejl, når ens forventninger til samarbejdet ikke bliver opfyldt. Modparten, som også gerne vil være del af fællesskabet, og som føler sig afvist, kan nemt rulle ind i samme spiral af afvisende adfærd. Nogle vil gå til modangreb, andre vil trække sig, og begge parter tager de første skridt op ad konflikttrappen.

Derfor er det vigtigt, at du siger fra overfor passivt aggressivt sprogbrug, som i ovennævnte eksempel, og undgår glidebanen i en uværdig kommunikation.

Du kan rette op på relationen ved at påpege det ubehagelige i at blive tiltalt som i ovenstående eksempel: ”Jeg kan sagtens forstå, at du ærgrer dig over at opgaven ikke blev løst rigtigt.” – pause, afvent kort en evt. reaktion – ”Jeg vil gerne have, at du fortæller mig direkte, hvad du ønsker jeg skal gøre, eller hvordan vi løser det sammen, men dette her føles ikke som en værdig samtale.”

En god tilgang til at skifte fra fejlfinding til opgaveløsning er at fastslå, at fejl sjældent skyldes én person i et samarbejde. Og at stole på, at hvis kommunikationen ikke var tilstrækkelig til at løse opgaven i første omgang, så må vi prøve at forstå hinanden bedre i anden eller tredje omgang. Det er jo derfor, vi kan kommunikere.

Du kan læse mere om passivt aggressivt sprog i denne artikel fra Lederweb >>

Du kan læse mere om Monique Hartmann her >>

Skriv mig op til Tips til God Kommunikation

Tips... indeholder korte, praktiske tips til din daglige kommunikation på arbejde. Tips... udkommer 4x om året.

Praesentation-oejenkontakt-ny

Tak, du er nu tilmeldt Tips til God Kommunikation.