Skolekontoret

Hvordan bliver man modtaget på skolekontoret? En sandlig interessant oplevelse fik jeg i tirsdags, hvor jeg var forbi 8 skolekontorer på Frederiksberg. Jeg skulle rund med reklameplakater og -flyers om Dansk Flygtningehjælps lektiecafé på vores Hovedbibliotek. På de fleste kontorer blev jeg modtaget med interesserede øjne og et ”Hej”, mens en af de ansatte kvinder rejste sig og kom over til disken, hvor hun valgte den plakat og det antal flyers hun mente passede bedst til aldersgruppen på skolen. Den modtagelse gjorde at jeg syntes at min tur var en fin opgave, det var oveni købet godt vejr til at være undervejs med cyklen. Indtil jeg blev modtaget på en hel anden måde. Jeg kommer ind på et kontor hvor flere kvinder sidder ved deres skærme. 2 af dem retter blikket mod mig, og én af dem løfter hagen som tegn på, at det er hende jeg skal sige noget til. Intet smil. ”Du kan bare lægge den der, så må jeg se om jeg kan finde plads til den”, svarer hun på min henvendelse. Stadigvæk intet tegn af ”Hej med dig”. Jeg spørger om hun vil vælge en plakat fordi hun bedst ved hvilken aldersgruppe er størst på skolen. Svaret lyder ”Det lige meget, du vælger selv”. Kollegaen prøver nu at smile til mig, jeg kan fornemme at hun synes at kommunikationen kunne trænge til et løft. ”Tak skal du have” siger hun. Jeg siger også høfligt tak og er glad for at kunne komme derfra. Solen skinnede stadigvæk, det var dejligt. /Joost Alexander