Slap dog af!

De fleste konflikter opstår på grund af spændinger. Man kan være irritabel, i dårligt humør, være utilfreds eller have for travlt, og så skal der ikke meget til, at samtalen med en klagende kunde eller en uenighed med en kollega pludseligt ryger over i en negativ kommunikation.

En af midlerne til at gardere sig mod følelsesmæssigt underskud er en god nattesøvn. Det skyldes at den sovende krop afgifter musklerne og gør dem klar til næste dag. Hvis ikke musklerne afgiftes ordentligt, er hjernen i alarmtilstand og reagerer hurtigere med forsvar når en udfordring kommer i vejen.

Hvis du er plaget af dårligt søvn, kan du hjælpe din krop med alligevel at afgifte musklerne ved, at slappe godt af mens du er halvt vågen. Det gør du ved at fortælle din krop at den skal blive tung, og afgive alt vægt til madrassen. Koncentrer dig om små dele af kroppen ad gangen. Fx tænk ”anklerne bliver tunge” – ”hofterne er tunge” – ”de 7 nakkehvirvler bliver tunge”. Dermed slapper du godt af de nævnte steder. Metoden kommer fra Tyskland og kaldes for Autogenes Training. Via Google finder du nemt udførlige vejledninger.