Vær tydelig, konkret og bed, om det du ønsker.
”Hej Jonas”
”Eh…hej Brahin.”
”Jonas, nu er det 4. gang i denne uge du kommer 5 min. for sent.
Jeg kan mærke at det begynder at blive irriterende.
Jeg synes vi alle skal holde fanen højt med at vi kommer til tiden.
Så I morgen vil jeg meget gerne at du er der præcis kl. 6:15, lige som alle os andre. Hvad siger du til det?”
”Det’ OK.”
”Fint, så snakker vi ikke mere om det. Var det ellers en god fodboldkamp du så i går aftes?”
Sådan ser ledelsen i vaskeriet midtVask gerne, at medarbejderne hjælper hinanden med at skabe og vedligeholde den gode teamgejst. Gøre hinanden opmærksom på at komme til tiden, rydde op efter sig selv og andre do´s og don´ts. Og de ville gerne bruge en dag på at friske kommunikationen op blandt personalet. En dag med smil på, med spil og øvelser om Personlig Kommunikation.
Caseplay arbejdede tæt sammen med HR afdelingen i MidtVask for at målrette programmet for 170 deltagere med 30 forskellige nationaliteter. De skulle deltage på kurset i grupper á 16 personer. Sammen gennemførte vi et program for medarbejderne om, hvordan kropssprog og stemmeføring kan bruges til en tydelig kommunikation i dagligdagen, og om hvordan Girafsprog kan anvendes, når der er noget der skal rettes op på.
Girafsprog, ikke-voldelig-kommunikation, er MidtVasks værdigrundlag for konflikthåndtering. MidtVasks HR-konsulent Michael bidrog med nogle afsnit i programmet der koblede Girafsprog og Caseplays øvelser sammen.
Girafsprog er en simpel model til at formidle en udfordring, og det kan godt bruges med smil og nærvær:
- Beskriv udfordringen klart og præcist.
- Fortæl hvordan du har det med det.
- Sig hvad du gerne vil.
- Bed den anden om at gøre det.