bekymret-mor-kropssprog

Når kropssprog skaber rum

Kropssprog kan gøre en hård besked blød.

Nogle gange må man desværre skuffe en borger.  Erfaringer fra en SFO viser at det kan være nødvendigt. Her oplever pædagogerne dilemmaet hver eneste dag. Må en offentlig ansat udsætte en samtale med en bekymret borger på grund af travlhed?

På den ene side af tage sig af kerneopgaven – børnene. Og på den anden side at snakke med forældrene. Det er ikke altid muligt på samme tid, og hvem skal så gå uforløst fra situationen: Børnene eller forældrene?

For institutionen kan det handle om at drøfte og udvikle en samtalekultur for alle parter. Mens løsningen for den enkelte medarbejder er at skabe rum med sit kropssprog.

Samtale og boldspil

Overført til en historie kunne det lyde således:

En mor, Karen, henter sin datter i SFO’en.

Hun henvender sig til pædagogen. Det er Hans, og hun kan lide hans energiske udstråling.

”Hej, kan jeg lige tale med dig? Fie har tisset i sengen i torsdags og jeg vil bare høre, om du tror der er noget galt?”.

Hans er i fuld gang med at holde øje med børnenes boldspil og føler sig presset over at få en problemstilling smidt i hovedet, mens han ikke har tid til at svare ordentligt på det.

Hans ser Karen kort i øjnene og viser at han har set og hørt hende. Han vælger ikke at komme med en bortforklaring. Han ser tilbage på børnenes boldspil, mens han siger:

“Jeg vil gerne tale med dig om det, men du kan se, jeg er optaget og ikke kan lytte 100 % lige nu”.

Karen fortsætter:”Tror du det har at gøre med min skilsmisse? Jeg ved intet om dét, der sker hos hendes far.”

Hans råber noget til de boldspillende børn og fagter med armene. Så vender han sig roligt om til moderen og ser hende bestemt i øjnene med et skær af venlighed.

“Jeg vil gerne tale med dig. Send mig gerne en mail, så laver vi en aftale en af dagene her. I øvrigt virker Fie glad, når hun er hos os”.

Begge får det bedre
Moderen ser i hans venlige øjne og sukker. ”Nå, ja, ok.. vi ses så, hej hej”, siger hun og trækker vejret dybt, mens hun går sin vej. Hun har fået det sagt og har det lidt bedre.

Hans nikker, smiler til hende og ser tilbage på børnenes leg. Han er glad for, at han ikke lod sig lokke med i en overfladisk samtale, og fagter energisk med armene, mens han råber noget til børnene.

Hvad skete der lige her?
Med sit kropssprog viser Hans, at der er kontakt med moderen. Han opnår accept af, at han flytter samtaletidspunktet, fordi han er i gang med de øvrige børn lige nu.

Kunne han ikke bare have brugt to minutter på hende? Nej, ikke hvis samtalen skal være ordentlig i henhold til både SFO’ens standarder og hans egne som pædagog.

Konklusionen er, at du skabet rum og professionel forløsning med dit kropssprog, hvis du bruger det aktivt og bliver mere bevidst om dine signaler. Ligesom Hans.

Det erfarede pædagogerne fra SFO Nordlyset, Faxe Kommune, også, da de forleden deltog i programmet  “Personlig Kommunikation og Kropssprog” med CasePlay. Se kursusbeskrivelsen Kropssprog | kursus