Tjek jeres telefonsvarer!

af | aug 11, 2017 | kundeservice

Tjek jeres telefonsvarer, især nu efter ferien er der igen mange telefonsvarere, der forkert oplyser at man er på ferie.

Ikke at det gør så meget, fordi de bliver aflyttet, og dem der har ringet skal nok få den kontakt de efterlyste. Men det virker alligevel lidt utjekket.

Værre er, at mange telefonsvarere oplyser et uforståeligt alternativt nummer man kan ringe til. Nummeret er indtalt for hurtigt og uden hensyn til at man skal kunne forstå nummeret for at kunne bruge det.

En typisk tilfælde af ”Du har sikkert oplevet det selv”:

Du ringer til din præst, fordi din far er død. På telefonsvareren hører du, at præsten ikke er til at træffe for tiden, og at man i nødstilfælde kan ringe til vikaren, på nummeret ★✇︎♦︎♆♚♠✄︎♢
Du bliver nødt til at ringe igen for at forstå nummeret, og én gang til for at være helt sikker på at du lander hos den rigtige person, i den sårbare tilstand du befinder dig.

Du har sikkert oplevet følelsen af dyb irritation, når du bliver betjent uintelligent og uhensigtsmæssigt, og du kender sikker også den modsatte følelse af respekt og sympati, når du oplever en god betjening. I den forretning kommer du gerne igen!

Der ligger en nem mulighed for at levere intelligent borger-, patient- og kundebetjening, når præsten, lægesekretæren eller receptionsmedarbejderen indtaler et evt. alternativt telefonnummer LANGSOMT og TYDELIGT, og, endnu bedre, med en GENTAGELSE.

Det er med til at skabe gode relationer og koster ingenting!

Emnet blev behandlet på vores kommunikationskursus for virksomhedsledere i bilbranchen.