Kropssprog der udtrykker at du er ligeglad
Her til skolestarten efter Juleferien vil jeg gerne skrive om noget lærere kan bruge til, eller genkende fra deres kommunikation med elever der med deres kropssprog giver indtrykket af at de er ”ligeglade”. Lærere kan hjælpe elever med at forbedre deres læring ved at lære dem hvordan de bruger deres krop til at gøre hjernen mere tilgængelig for læring.
Kropssprog påvirker din evne til at lære.
Når en elev ”hænger” på stolen under undervisningen, i den næsten horisontale kropsposition, med overkroppen lænet langt tilbage og benene strakte langt foran sig, kan det være udtryk for at vedkommende mener at kunne opføre sig lige som det passer hende eller ham. Denne fysiske holdning, og den nævnte mentale position, er med til at skabe afstand til det som læreren prøver at overdrage. Eleven trækker sig tilbage i det personlige domæne (Maturana), hvor jeget står centralt og udefrakommende holdes på afstand. Det kan betragtes som et filter der heder ”jeg kigger på det hvis og når jeg gider”. Det filter står i vejen for læring. Samtidigt kan denne attitude virke provokerende på læreren og påvirke de øvrige elevernes opmærksomhed.
Motivation til at lære går mindst 2 veje. Faget og formidlingen skal kunne vække elevens interesse, samtidigt med at elevens krop, hjerte og hjernen skal skabe motivation til at blive interesseret. Dermed sagt, at det giver mening at påtale en elev på kropssprog og kropsholdning når det gælder at øge læring.
Kroppens tilstand som en med og modspiller for læring
Udover kropssproget har kroppens tilstand i det hele taget stor indflydelse på motivationen og evnen til at åbne op for det der kommer udefra, være det faglig viden, musik, signaler i trafikken, samtaler eller fysisk nærvær. Kroppens tilstand giver signaler til vores hjerne om hvad vi skal, kan og vil beskæftige os med. Kroppens tilstand er efterhånden under så stor bevågenhed og opmærksomhed at den fylder alt for meget i forhold til vores interesse for at fodre vores liv med viden, færdigheder, evner og kundskaber. I en del sociale media bliver kroppen udtryk for langt mere end godt er. Der kan, uden risiko for at skyde for meget ved siden af, tales om en usund kropsfiksering. Usund i den forstand, at opmærksomheden på det fysiske overskygger den langt mere relevante og vigtige opmærksomhed på evner, færdigheder og udvikling af den indre styrke.
Kroppens jagt på tillægsprodukter
Tillægs produkter som botox, filler og implantater har fundet vejen til skønhedsidealerne og jagten på den ydre forskønnelse overtager udviklingen af den indre kraft. Afhængigheden af de ydre skønhedsprodukter bliver en livsstil der frarøver mange den nødvendige kamp med indre konflikter der udvikler den nævnte indre styrke. At købe sig til anerkendelse og fylde sin krop med fake skaber et liv hvor opmærksomheden kommer til at ligge lige præcist der hvor den ikke skal være: mig, mig, mig. Når jeg hører eller ser programmer med og om transkønnede personer kan jeg ikke lade være med at blive trist over de selv-fikserede identiteter jeg konfronteres med . Mennesker skulle i stedet gerne kunne rette deres opmærksomhed udad, væk fra det egocentriske. Det er opmærksomheden på vores medmennesker, på vores opgave i samfundet, på vores evne til at lære og bruge lærdom til at udvikle os indefra, der gør os lykkelig og skaber en bedre verden for andre og os selv. Fokus på den egne krop i andres øjne, og den medfølgende individualiserende – jeg er næsten tilbøjelig til at skrive invaliderende – identitet er en kortvarende beruselse.
Sammenhængen mellem kropssprog og den mentale tilstand et menneske befinder sig i blev udforsket af den amerikanske psykolog Amy Cuddy, som kom til konklusionen og med udtalelsen ”dit kropssprog kan forme hvem du bliver”. Der ligger et skønt foredrag med hende på Tedtalks. /Joost Alexander