Jeg er fortiden under uddannelse i Narrativ Konflikthåndtering. Det er rollen som mediator i konflikter jeg er interesseret i at udvikle. Grunden til at jeg skriver om det her er, at det narrative (at tage hensyn til fortællingen, historien) har meget med kommunikationen og sproget at gøre. Det handler om det standpunkt folk i konflikt taler ud fra, og det sprog de anvender. Konflikter kan hurtigere gå i hårdknude, når der tales ud fra et retfærdighedsstandpunkt, altså et snævert syn på en oplevet ugerning, som betragtes som forkasteligt, umoralsk, et brud på en aftale, eller decideret ulovligt. Tonen kan nemt blive hård, krævende og med en smag af afvisning.
I den Narrative Konflikthåndtering ses der til gengæld mere på det der sker udenom selve ugerningen. Det medfører blandt andet et blødere sprog. Der passes på at kravet om retfærdighed ikke ødelægger det der faktisk går godt og som ligger lige ved siden af. Essentielt er, at det ikke bliver personen der dømmes, men gerningen. Det stålsatte retfærdighedskrævende standpunkt bliver blødt op med tanker om hvilken konsekvens ugerningen har for relationen, og hvilken indvirkning selve konflikten (striden om ugerningen) har på relationen. Det kan godt være at ugerningen skal straffes, men det er vigtigt at sørge for at den måde der tales om det, ikke ødelægger muligheden for reparation, at komme sig over det, at komme videre i en meningsfuld relation. Der er meget mere at skrive om dette emne, og det kommer sikkert en anden gang. /Joost Alexander