En gang i mellem hører jeg kursusholdere der underviser i kommunikation for ansatte bruge eksempler fra privatlivet, fx fra kommunikationen med deres teenage-børn. Det sker oftere end godt er, fordi jeg mener der er stor forskel i kommunikationen til brug i hjemmet og kommunikationen på en arbejdsplads. Der med sagt at eksempler fra den gode kommunikation i hjemmet er et dårligt valg når der undervises i den gode kommunikation på arbejdspladsen.
En teenager kan fx godt holde sin moder på afstand ved at sige ” mor, drop dit psykolog pis”, når moderen spørger ind til om han måske ikke trives i fodboldklubben, men en kollega kan ikke altid tillades at nægte at udtale sig om det der går ham på i relationerne i teamet.
Relationer på arbejdspladsen er grundlæggende forskellige fra familierelationer, og det skal de også være i moderne værdibaserede virksomheder, som er med til at forme de demokratiske strukturer i dette land.
Der findes ikke én bestemt form for god kommunikation. God kommunikation er styret af hensyn til konteksten, og mulighederne for handling som parterne har, eller skal have, i de rammer de agerer i. Eksempler fra privatlivet er derfor svært brugbar i sammenligning med kommunikationen på en arbejdsplads, med mindre det netop handler om at udpege forskellen i kontekst. /Joost Alexander