Dominante diskursen skaber kulturen på arbejdspladsen.
Hvordan lyder en håndværker? Hvordan lyder en sælger? Hvordan lyder en turistguide?
Hvis man hører på kommunikationen i forskellige faglige brancher, skulle man næsten tro, at der er en kobling mellem fagligheden i et bestemt fag, og den måde, dem der arbejder i faget, udtrykker sig på. I medierne tales der fx om håndværkerjargon og universitetssnak som værende forskellige måder at udtrykke sig på. Der gøres også forskel mellem politikersnak og den hårde-men-ærlige-tone på mange arbejdspladser udenfor Christiansborg.
Dominante diskurser har en undertrykkende effekt
Denne inddeling af kommunikationsforskelle tager afsat i de dominerende diskurser i forskellige faglige områder. Den dominerende diskurs er den fremherskende talemåde, som dominerer, læs undertrykker, andre måder at tale sammen på i et bestemt område. Man kan også hævde at den dominerende diskurs er klichéen på tonen i et bestemt fagområde.
Jeg kan have en formodning om, at funktionen af dominerende diskurser er, at gøre kommunikationen nemmere og hurtigere ved at forsimple og ensrette. Hvis vi alle sammen tænker og taler mere ensartet og ikke forlænger nødvendige snak med mulige indvendinger, spørgsmål og nuanceringer, så er der hurtigere til weekend – agtig.
Diskursen har ikke noget med fagligheden at gøre.
Der er ikke nødvendigvis en kobling mellem det faglige indhold i et bestemt område, og den måde der tales på.
Det må være muligt at tale om Kierkegaard og filosofi i en tone, der minder om en byggeplads, og det er muligt at tale om det hurtigste greb til at lægge tagpap, som var man på universitetet. Det vil for det første bryde de dominerende diskurser og for det andet gøre samtalerne mere rige, spændende og måske fyldte med mere humor.
Forudsætningen for at slippe dominante diskurser er, at fagligheden er godt forankret i den enkelte medarbejder. Angsten for at fagligheden svigtes er med til at fastholde dominante diskurser, som en falsk tryghed at alt er i orden og som det plejer.
Dominerende diskurser står desværre ofte i vejen for ændringer i kommunikationen, der kan skabe bedre arbejdsmiljø. I hver fald for dem der skubbes til side af den fremherskende tone på en afdeling, i et team eller i en bestyrelse. Det kan være en udfordring hvor nye generationer medarbejdere stiller andre krav til plads til at kunne være på arbejde og beholde en individuel identitet der måske netop fraviger fra det der er dominerende. Unge medarbejdere er på en anden måde kritiske på deres muligheder for at udfolde sig personligt og individuelt end boomer generationen. Her kan en stærk dominerende diskurs være en hæmsko for at fastholde de unge medarbejdere. Metoo bevægelsen har allerede gjort et godt stykke arbejde med fx at komme den udbredte diskurs til livs, hvor kvinder for ofte skal høre på kommentarer på deres udseende.
I Caseplay´s kurser gør vi en dyd ud af, at adskille den faglige kommunikation – indholdet i kommunikationen – fra den personlige kommunikation – måden det enkelte menneske taler på. Det handler om at berige den personlige kommunikation og befri den fra diskurser, der gør den fattig og ensartet. Vi tror på, at arbejdsmiljø forbedres, når der skabes plads til flere nuancer og når forskellige synsvinkler og talemåder kan komme til udtryk. Det stiller krav til opretholdelse og udvikling af fagligheden, men det skader vel ikke nogen.
Hvis du vil vide mere om årsager og effekter af dominante diskurser kan du prøve at læse om eller værker fra den franske filosof Michel Foucault.
Her en introduktion til Foucault´s tanker om diskurs, viden og magt: >> Michel Foucault
Her en spændende og morsom TED talk om en alternativ form for tænkning og sprog med konjunktiv forsker Lera Boroditsky: >> Lera Boroditsky
Lær også om diskurs og diskrimination med min landsfælled, verdenskendte sprogforsker Teun van Dijk:
>> Teun van Dijk
God fornøjelse!