En af de store gevinster vi tager med fra Corona-krisen er, at vi er bleven gjort opmærksom på hvor meget kommunikation betyder for vores velvære. At skulle kommunikere via online-værktøjer har vist mange hvad der vindes ved det, men også hvad der mangler når ikke vi mødes ansigt til ansigt.
Online konferencemøder er meget målrettede. Alt der bliver sagt bliver sagt til alle der er med, og mediet rummer ikke at der foregår andet end det. Det nærvær, som normalt foregår i smalltalk ved bordet, de indtryk vi får fra hvordan folk bevæger sig og ansigtsmimikken på dem der ikke siger noget, alt det mangler pludseligt.
Det paradoksale er at kompetence- og kommunikationsforbedring via kurser ofte netop drejer sig om at gøre kommunikationen mere målrettet. Det vil implicit sige, at vi tager nærværet fra og glæden ved den ikke målrettede, følelsesprægede del af kommunikationen for givet.
Jeg håber at denne periode med påtvunget fravær af og mangel på levende nærvær, skaber fornyet fokus på værdien af dette nærvær, som er det essentielle del af den personlige kommunikation, som i øvrigt kan meget andet og mere end at give os det glade nærvær.
Værdier som at føle sig tillidsfuld, føle sig givende, føle sig god nok, føle sig elsket, føle sig elskende, føle sig værdsat og værdifuld som kollega, alt det styrkes når man er bevidst af værdien af den personlige kommunikation. I denne kontekst og som pendant til faglig kommunikation kan det vel kaldes kvalitetskommunikation. 😉 /Joost Alexander