Narrativ tankegang og god kommunikation
Nedenstående blog er delvist skrevet i 2019 og 2024
2019
Jeg er fortiden under uddannelse i Narrativ Konflikthåndtering. Det er rollen som mediator i konflikter jeg er interesseret i at udvikle. Grunden til at jeg skriver om det her er, at det narrative (at tage hensyn til fortællingen, historien) har meget med kommunikationen og sproget at gøre. Det handler om det ståsted folk i konflikt taler ud fra, og det sprog de anvender. Konflikter kan hurtigere gå i hårdknude, når der tales ud fra et retfærdighedsstandpunkt, altså et snævert syn på en oplevet ugerning, som vurderes som forkasteligt, umoralsk, et brud på en aftale, eller et decideret lovbrud. Tonen kan nemt blive hård, krævende og med en smag af afvisning.
I den Narrative Konflikthåndtering ses der til gengæld mere på det der sker udenom selve ugerningen. Det medfører blandt andet et blødere sprog. Der passes på at kravet om retfærdighed ikke ødelægger det der faktisk går godt og som ligger lige ved siden af. Essentielt er, at det ikke bliver personen der dømmes, men gerningen. Det stålsatte retfærdighedskrævende standpunkt bliver blødt op med tanker om hvilken konsekvens ugerningen har for relationen, og hvilken indvirkning selve konflikten (striden om ugerningen) har på relationen. Det kan godt være at ugerningen skal straffes, men det er vigtigt at sørge for at den måde der tales om det, ikke ødelægger muligheden for reparation, at komme sig over det, at komme videre i en meningsfuld relation. Der er meget mere at skrive om dette emne, og det kommer sikkert en anden gang.
2024
Ovenstående skrev jeg mens jeg var under uddannelse, og her kommer så det der kan skrives mere om dette emne, ca. 5 år senere.
Hvad er god kommunikation?
I forhold til den narrative tankegang, er det relevant at tage med i tankerne, at selve kommunikationen, selve samtalen om det der sker, det der er sket og det der skal ske er en del af det der sker. Vi kan ikke tale om det der sker uden at vi dermed påvirker det der sker. Selve samtalen er en såkaldt talehandling, og dermed en del af historien.
De fleste oplever sandsynligvis, at den måde der tales sammen påvirker følelserne der er koblet til emnet, og relationen mellem dem der taler sammen. Også relationen til 3. personer, dem udenfor samtalen, bliver påvirket, alt efter hvordan der tales om dem.
God kommunikation kan defineres på mange forskellige måder, alt efter hvad formålet med kommunikationen er. Lad os her tage afsæt i at kommunikationen måles på kvaliteteten af oplevelsen i samarbejdet, motivationen til at levere bedst muligt og kvaliteten af produktionen der er genstand for samtalen.
Tilbage til tankerne om den narrative konflikthåndtering fra 2. afsnit.
Det er vigtigt at løsningen af en konflikt passer godt ind i det store billede af relationen. Hvad giver os den bedste mulighed for at producere sammen fremover, og hvordan skal håndteringen af konflikten bidrage til det? Ergo, hvilken kommunikation skal jeg vælge således at det gavner det jeg vil opnå bedst muligt i det store perspektiv i stedet for den snævre fokus på konfliktens løsning her og nu.
Is i maven
Det er her hvor tanker og følelser om andre sider af relationen skal aktiveres. Det kommer desværre ofte ikke af sig selv. Det kræver selvdisciplin og klogskab, at skubbe vrede og irritation til side for en stund og tillade billeder på de ikke-konfliktfyldte dele af relationen til at komme frem og fodre ens overvejelser om hvad der er klog at gøre næst.
Hvad er muligt i forhold til den historie man har sammen, hvilket billede giver det for hvad der kan være muligt fremover, hvordan passer det med det jeg gerne vil opnå, og hvordan skal jeg fortsætte eller indlede den næst foreliggende kommunikation i forhold til det? God kommunikation kræver ro og is i maven.
Væk fra her og nu.
Narrativ tankegang er på den måde væk fra at handle her og nu, og mere at se nuet som overgangen mellem det der var og det der kan komme.
Du lægger sandsynligvis mærke til at tidsbegreb og værdien af relationer står centralt i disse beskrivelser. Jeg tænker at begge dele er stærkt udfordret i en verden hvor ancienniteten på arbejdspladser er tilbagegående, og her og nu tænkning og handling af den grund træder mere og mere frem. /Joost Alexander