Håndtryk og øjenkontakt hører sammen
Forestil dig, at du kommer til skole-hjem-samtale med din søn.
En lærer tager imod jer:
”Hej Leo, hej Carsten”
Du svarer: ”Hej, godt at se dig”
Læreren rækker hånden frem, og mens du tager hånden, kigger han væk og siger: ”Vi skal denne vej”, hvorefter I følger ham gennem korridoren.
Lige dér i håndtrykket bliver du ladt alene et øjeblik. Et kort øjeblik hvor fornemmelsen af nærvær forsvinder, og du og din søn bliver til et nummer i køen.
Jeg tror de fleste kan genkende denne fornemmelse, når et menneske giver én hånden uden øjenkontakt.
Den slags sker hver dag, ved alle slags lejligheder, og der skal som sådan ikke slås alarm over det.
Men… læreren forpasser en stor chance til at skabe en god relation. Et håndtryk med en øjenkontakt der siger, ”lige nu er du en vigtig person for mig”, vil løfte dig og din forventning til samtalen.
Lærerens håndtryk skal være en gave til jeres relation, og det kræver ikke mere end de ca. 2-4 sekunders ekstra opmærksomhed, som et almindeligt håndtryk varer.
Prøv at lægge mærke til, hvordan du selv giver hånd, og nyd det øjeblik hvor du kan øge den gode relation til dem du hilser på.
Håndtrykket har en lang tradition
Håndtrykket har i øvrigt en lang tradition i den direkte kontakt menneske til menneske, og stå for så afgørende handlinger som at indgå en handel. Tænk at håndtrykket en gang var så stærkt et udtryk og en gensidig bekræftelse af tillid, at det havde lige så meget værd som nutidens kontrakt, når handler på et heste eller et kvægmarked blev indgået.
At nægte et håndtryk, at gå forbi den udstrakte hånd som et stærkt signal på manglende tillid og manglende gensidighed sætter også stærke følelser i gang hos dem der bliver forbigået. At afvise et håndtryk er dermed også bleven en symbolsk handling, en markering der ikke er til at misforstå. Politisk set er håndtrykket også det øjeblik i forhandlinger og statsbesøg som pressen er hungrende efter at kunne fastlægge fordi den symbolske værdi er så stor at det siger alt. I hvert fald symbolsk. Nutidens mediedækning og den digitale spredning af billeder har også medført at symbolske billeder bliver taget ren og skær for at skabe et billede. Håndtrykket som bekræftelse af en indgået aftale og veloverstået forhandling har dermed også tabt sin betydning. Mange aftaler der bekræftes med håndtryk fra smilende politiske ledere har ved nærmere betragtning slet ikke den samme politiske kraft som antydet foran de rullende kameraer.
Variationer på håndtrykket
Håndtrykket har også flere variationer der bliver aflæst som udtryk for relationer end det formelle håndtryk der gives når parter mødes til samtale, til forhandling, eller til andre lejligheder. Også det uformelle, at holde i hånden, bliver aflæst som udtryk for en relation. Eksempler på dette kan fx være billederne fra ægteparret Trump ved ankomst på en fremmed lufthavn og hvor flere optagelser afslører at Melania ikke gengælder Donalds forsøg på at tage hendes hånd, og faktisk trækker hånden til sig i et – formentligt ubevidst – øjeblik af manglende samhørighed.
Håndtrykket er kun én af de mange muligheder der opstår for at styrke relationen i en samtale. Nærvær og opmærksomhed, tilkendegivelse af tillid og forståelse kan øges ved mange forskellige fysiske handlinger, som et supplement til det talte ord. Mange af disse fysiske handlinger og måder at være tilstede på foregår i løst sammenhæng med den kontekst man mødes i. De sker bare og virker som både smøring af samværet og som en del af limen der binder folk sammen. Det er lige præcist fraværet af disse mange næsten ubemærkede signaler der gør at online møder opleves som opslidende og kedelige, og at relationer er svært at passe gennem online møder.
Emnet kom på tale i et kursus for ledere i en privat dansk virksomhed, som Caseplay afholdt sidste uge.
Jeg vil i forhold til den lille historie her i Tips… lige henvise til artiklen Guide-til-den-gode-skole-hjem-samtale, som du finder på skoleborndk. /Joost Alexander